
Eventyret
Anders er ingeniør, medlem af Eventyrernes Klub og har en baggrund som eventyrer og ekspeditionsleder i Arktis på Polar Passagen 2000. Og det var netop i den bidende arktiske kulde, at idéen til Nordisk Brænderi opstod.
Utallige besøg hos hjertelige mennesker langs Ishavets kyster, hvor der blev produceret ”junglebrew” eller vodka på flere ulovlige hjemmedestillerier, har givet tankerne et skub i retning af realiseringen af den frysendes drøm. Med klaprende tænder har Anders lunet sig ved tankerne om den fineste premium spiritus drukket af sin kones mundblæste glas fra hendes glaspusteri.