DestillerietEventyretNordisk Brænderi er startet og drives af ingeniør Anders Bilgram, som har studeret og tilegnet sig viden og erfaring som destillatør via rejser og ophold i Tyskland og Rusland samt i Norden.Anders har desuden en baggrund som eventyrer og ekspeditions-leder i Arktis på Polar Passagen 2000, og han er medlem af Eventyrernes Klub i København. Utallige besøg hos varme mennesker langs Ishavets kyster, hvor flere ulovlige "mikrodestillerier" har produceret deres "junglebrew" eller vodka, har givet tankerne et skub i retning af realiseringen af den frysenes vanvittige tanke om legalt at gøre, hvad andre under ofte økonomisk vanskelige kår må stjæle sig til. Med klaprende tænder har Anders således i tankerne lunet sig ved idéen om eget destilleri i Nordjylland - en idé, der nu er en realitet. Den videre læring om destilleringens ædle kunst har Anders tilegnet sig i primært Tyskland - særligt hos slotsdestillatør Herbert Rösch fra Sydtyskland. Herbert har været Anders' læremester, og han er fortsat mentor for Anders, idet han generøst videregiver sin enestående ekspertise på området. ![]() HåndværketPå ejendommen ved istidsslugten, Hødalen, i ly for den vilde blæst driver Anders Bilgram mikrodestilleriet Nordisk Brænderi. Her har kærligheden til natur og eventyr skabt håndlavet premium spiritus. Oprindeligt startede det gode håndværk med produktion af eksklusive og unikke brændevine og snapse på nordiske frugter, bær, urter mm.Brændevinene og snapsene er stadigvæk en fast bestanddel af dagligdagen på brænderiet, men Nordisk Brænderi producerer i stigende grad gin, rom og whisky til både hjemme- og eksportmarkedet. Fælles for produkterne er, at kun de bedste råvarer bruges, som udvælges, sorteres og bearbejdes manuelt gennem hele produktionsprocessen for at sikre den bedste smagsoplevelse for kunden. Produkterne er stærkt inspireret af eventyr og nordisk natur. Desuden fortyndes de med det gode, lokale vand fra brænderiets egen vandboring. Destillationsprocessen foregår på håndlavede Müller kobber-destillationsapparater fra Schwarzwald i Tyskland. Bernd Müller, som er mesteren bag disse fremragende Aroma destillationsapparater, er tredje generation i firmaet. Destillationskedlerne er udstyret med en Aroma purifier, som er designet til at udtrække smagen af mæsken - dvs. det, der destilleres på. Dette giver en unik og intens smagsoplevelse i produkterne. Nyd variationerne og den autentiske oplevelse det er at sidde med et glas enestående spiritus. ![]() FlaskenumreneAlle flasker er markeret med tappedato, flaskenummer og desuden underskrevet af destillatør og stifter, Anders Bilgram.Første del af flaskenummeret refererer til, hvilken produktion der er tale om. Bogstavet efter de første tre cifre henviser til, hvilken aftapning der er tale om. Derpå følger årstallet for produktion og endelig et nummer, som indikerer oplag af denne aftapning samt flaskens nummer indenfor oplaget. Således er nummer 001A-09-12/110 fra årets første produktion, som er klar til aftapning, desuden fra første aftapning af denne produktion, destilleret i 2009, og så er det flaskenummer 12 ud af 110 i denne aftapning. ![]() Bag om etiketterne![]() KATRINE VRAA BILGRAM"Farvespil og associationer er vigtige for mig, når jeg fører mine idéer og tanker om frugter, bær og urter ned på et lærred."Som datter af huset har Katrine været med gennem hele det spændende forløb omkring Nordisk Brænderi. Katrine har altid arbejdet kreativt og haft stor interesse for dette. Tidligt begyndte hun særligt at tegne og kort tid efter også at male. Inspirationen kommer fra naturen og overleveringer og fabler fra sin far. Siden Katrine var lille har hun fået fortalt en masse spændende fortællinger og "røverhistorier" af sin far fra de rejser, han har været på. Billeder og forestillinger fra disse rejser har været en stor inspirationskilde til malerierne - særligt i form af forskellige farver. Ydermere får Katrine en del idéer fra naturen, som hun dagligt har været omgivet af hos sine forældre på Hødal. SAMME EVENTYRLYST SOM FARENKatrine har samme eventyrlyst som sin far, og hun er nysgerrig og interesseret i det ukendte. Katrine har samme lyst til at opleve nye kulturer og opleve verden."Særligt omverdenen har optaget mig meget, og jeg har efterhånden rejst en del spændende steder med min familie, hvor bl.a. Landmannalaugers farverige natur har optaget mig." Som 15-årig deltog hun på polarekspeditionen Polar Passage 2000 sammen med sin far, lillebror og de resterende ekspeditions-deltagere. De sejlede i en speedbåd - en POCA 600 fra Slette-strand i Nordjylland og de 2.800 km til Kirkenes i Nordnorge. Ekspeditionslivet optog hurtigt Katrine, og siden da har hun higet efter at komme ud og opleve mere af den slags. "Jeg sad primært udenfor på benzindunkene for at opleve den uvante måde at se landet på og bare nyde det og være tilstede." ![]() BETINA MARKERBetina Marker finder inspiration på stranden, hvor de brændte og blålige farver hentes i interessen for skaller, sten og havet. Her findes det smukkeste farvespil og Betina siger:"En tur på stranden en varm sommeraften er en rejse ind i naturens sjæl…" ABSTRAKT KUNSTHun beskæftiger sig med abstrakte malerier, og i flere af billederne findes bl.a. mønstre og tekster, som kan tolkes på mange måder.Malerierne males i acryl maling, der kombineres med en lang række forskellige teknikker og materialer. Lag på lag bygges billedet op, således at dybden og det rigtige udtryk bliver skabt. "Det er vigtigt, at hvert billede har sit helt eget udtryk, harmoni og liv!" OPDAG SKJULTE MOTIVERDer er ingen begrænsninger, og det er kun fantasien, som sætter grænsen for, hvilke materialer der bruges, ligesom det er fantasien, der finder motivet i billedet.Betina (1972) er født og opvokset i Hedensted, men nu flyttet til Bredballe, hvor mange timer bruges i eget atelier. Information vedr. billeder på tlf. 20 97 52 25 BETINA OG POCA BÅDENEUd over at arbejde som kunstner er Betina datter af firmaet POCA Glasfiber ApS, som har sponsoreret de POCA joller, som Anders har brugt til sine polarekspeditioner.I perioden 1993-95 var det en POCA 500, og i perioden 1999-08 var det den noget større POCA 600 - se også www.poca.dk, hvor man via billedgallerier, avisudklip mm, får den spændende historie om POCA og deres produkter. POCA er i gang med et generationsskifte, hvor det er Betina, der sammen med sin mand Erik skal drive familiefirmaet videre i stifteren, racerbådssejleren og Betinas far P.E. Petersens ånd. Betina har naturligvis sejlet fra hun var spæd, og hun er virtuos bag speedbådsrattet. Hun nyder det frie liv på vandet og finder her de gode oplevelser og spændingen i dagligdagen. |