Rom og eventyr

  • Pris kr. 7.900,- (op til 20 personer) plus transport efter statens takst. Ved mere end 20 personer, betales 7.900,- plus kr. 275,- / person for hver ekstra person og stadigt transport efter statens takst.

 

Eventyrligt smageforedrag - Wanderum

Et spændende foredrag krydret med smagninger af eventyrlig Wanderum, hvor deltagerne bliver ført gennem produktionen, og undervejs krydres smagningerne med fortællinger fra Anders Bilgrams kolde polarekspeditioner samt rejser ude i verden i hans søgen efter romdestillerier.

Der bliver mulighed for at smage på 5 forskellige produkter, og Anders giver samtidig et unikt indblik i en eksotisk nicheproduktion af de eventyrlige dråber, hvor han sammen med sin kammerat og rom-makker, eventyreren Morten Kirckhoff producerer ægte eventyrlig rom.

Mellem hver smagning viser Anders billeder fra sin sejlads i åben båd rundt om Ishavet, om sin ekspedition til højarktisk Canada i søgen efter gamle vardeberetninger og hvide ulve samt inde fra hjertet af produktionen på Nordisk Brænderi. Der gives selvfølgelig særlig plads til Wanderum og samarbejdet med små destillerier i bl.a. Colombia, Indien og Madeira.

Det er et foredrag for alle sanser og et foredrag, som giver et unikt indblik i den eksotiske danske produktion af eksklusiv rom hånd i hånd med spændende eventyr og humor.

Anders er medlem af Eventyrernes Klub, og til daglig arbejder han med spiritus i sin virksomhed Nordisk Brænderi, hvor han bl.a. også producerer gin og whisky.

Kontakt os for at høre mere

FAQ