Påskesnaps: den traditionsrige dram til påskebordet

Snapse fra Nordisk Brænderi

Påskesnaps er en traditionel del af påskefejringen i mange nordiske lande, herunder Danmark, Sverige og Norge. Denne ikoniske drik har en lang historie og er blevet en uundværlig del af påskebordet for mange familier. Fra den rige kulturelle betydning til de varierede smagsoplevelser er påskesnaps mere end bare en dram - den er et symbol på fællesskab, tradition og nydelse.

Historie og tradition

Historien om påskesnaps går århundreder tilbage og har rødder i den nordiske kultur. Oprindelig blev snapsen brugt som et medicinsk middel, men med tiden udviklede den sig til en vigtig del af fejringer og festligheder, herunder påsken.

Traditionelt set blev snapsen destilleret med krydderier og urter, der var typiske for sæsonen, hvilket gav den en unik smag, der passede perfekt til påsken. Det kan sammenlignes en smule med whisky, som i de tidligere år også blev betragtet som medicin, hvor nogle whiskyer bl.a. Ardbeg var tilladt at indtage under spiritusforbuddet i USA.

Smagsoplevelse

Noget af det mest spændende ved påskesnaps er de forskellige smagstyper, som kan varieres i det uendelige. Hos Nordisk Brænderi har vi næsten svært ved at begrænse os, når det kommer til snaps. I dag har vi intet mindre end 15 forskellige snapse, hvor du både finder lakridssnaps, myntesnaps, snaps med havtorn, kryddersnaps i flere udgaver og derudover også akvavitter.

Påskesnaps

Mens nogle foretrækker den traditionelle krydrede snaps, som ofte indeholder krydderier som allehånde, nelliker, muskatnød, grannåle og honning, så foretrækker andre den mere forårsinspirerede snaps, som også er ideel som påskesnaps. Her er der ofte brugt citrusfrugter og urter. I fx ”Nordisk Havesnaps” er snapsen destilleret på danske æbler, smagt til med dansk honning og har smag af solbærblade, mynte og timian.

Et andet godt eksempel på en forårssnaps er ”Nordisk Hedesnaps”, som har vundet Guldmedalje ved New York International Spirits Competition. Den har porse, birkeblade og enebærnåle som smagsgivere, og den er sanket ved Kollerup Klithede i Nordjylland.

Sådan nyder du snaps

Påskesnaps serveres traditionelt i små glas og i nogle tilfælde køligt. Vores klare anbefaling er, at den nydes ved stuetemperatur, da en lavere temperatur gør, at nogle nuancer i smagen udviskes. Alle snapse fra Nordisk Brænderi er i balance mellem krydderier og sødme, hvilket betyder, at smagen ikke domineres af alkoholen. 

Tiderne skifter

Selvom traditionen med påskesnaps er stærk, og selvom mange ofte har hevet en ”Rød Aalborg” eller en ”Linje Akvavit” frem, når det er påske, så er der flere og flere, som køber snapse med forskellige krydderier og smage, og hvor ingredienserne er lokale og økologiske. Dermed bæres traditionen med snaps videre, men i nye klæder. På sitet finder du masser af gode snapse, som fungerer til påsken, forårsfrokosten, sommeren, julen og alt derimellem.

 

Læs næste

Smagsprøver ad libitum til Aalborg Gin Festival
Gin og tonic - Nordisk Brænderi